Pigekoret
TAK til I.P. Nielsen Fonden
Opdateret: 7. sep. 2019
I.P. Nielsen Fonden sørger for dragter til alle
Haderslev Domkirkes Pigekor har igen i år oplevet, at der er mange, dygtige sangere, der gerne vil synge i kor, og at koret er vokset til den nye sæson og nu tæller 49 sangere.
Det er glædeligt – men det har betydet, at koret igen i år har måttet investere i ekstra koncertdragter.
Dragten består af en smuk blondetop, samt en skræddersyet nederdel.
Koret har desuden længe haft et ønske om en ekstra bluse, sangerne har kunnet iføre sig på kolde dage, og disse er nu også indkøbt!
Realiseringen af projektet er muliggjort med generøs støtte fra I.P. Nielsen Fonden, der har sørget for, at der nu igen er dragter til alle i Haderslev Domkirkes Pigekor!
