top of page
Søg
  • Forfatters billedePigekoret

Pigekoret sang sig tværs over Skotland

Haderslev Domkirkes Pigekor vendte sent sidste søndag aften hjem til Haderslev efter deres ”Scotland Cathedral Tour”


Forud var gået 6 dage i Skotland – en tur, der var bygget op om optrædender i tre af landets største katedraler fra vest mod øst: Glasgow Cathedral, Dunblane Cathedral og St. Mary’s Cathedral.



Pigernes sang imponerede

Højdepunkterne, i både konkret og overført betydning, stod i kø, fortæller korets dirigent Thomas Berg-Juul.

”Det har været en fantastisk oplevelse for os alle! Sangerne, holdet omkring koret, mig selv – og også skotterne, der hørte os, tør jeg godt sige. Derudover fik vi god mulighed for at opleve ikke mindst Edinburgh med en stor historie til tilbage fra middelalderen”.


Leverede varen i Domkirken Dirigenten fremhæver desuden søndagens optræden ved gudstjenesten i hovedstadens domkirke, St. Mary’s Cathedral som et højdepunkt: ”Det var naturligvis med en vis ydmyghed, vi gik til dén opgave: En kirke mindst en halv gang større end Haderslev Domkirke, og med en stor kortradition – men også dén opgave klarede pigerne eminent flot. Ja, jeg var faktisk ret stolt af dem bagefter, ikke mindst på grund af de flotte kommentarer de mange deltagere ved gudstjenesten gav os bagefter.


Ikke kun korsang

Koret oplevede naturligvis det skotske højland, der viste sig fra sin kolde og fugtige side, og historien om den skotske nationalhelt William Wallace, der i mod alle odds kæmpede mod den engelske overmagt i 1200-tallet. Desuden blev det til en eksklusiv tur op i det 90 meter høje spir på St. Mary’s Cathedral, der er Skotlands højeste.

59 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page