top of page
Søg
  • Forfatters billedePigekoret

Kattegat rundt med dansk, svensk og norsk musik

Kattegat rundt med dansk, svensk og norsk musik

Haderslev Domkirkes Pigekor kom sent søndag aften tilbage til Haderslev efter at have sunget koncerter i meget forskellige men hver for sig eminente rum!

Ålborg Domkirke, Göteborgs domkyrka og S:t Petri kyrka i Malmö lagde gulv og akustik til pigekoret på deres 4 dages turne rundt om Kattegat.

”Enhver koncert med pigekoret er noget for sig, men selvfølgelig er det noget særligt at synge i domkirker og katedraler. Akustikken er større i de store rum og giver os mulighed for at arbejde med klangen og musikkens dynamik på en særlig måde. Desuden giver rummenes dimensioner os også chance for at eksperimentere og skærpe udtrykket omkring koreografi og opstilling,” siger dirigent Thomas Berg-Juul


Imponerende lyd

Alle steder imponerede pigerne med deres lyse klang, og dette blev sat i særligt perspektiv i Göteborg, hvor Haderslevpigerne ved deres koncert sang to stykker sammen med den svenske domkirkes pigekor, der består af lidt ældre piger.

Udover koncerter og dertilhørende korprøver blev der også tid til shopping i Göteborg, der

med sine 550.000 indbyggere så rigeligt kan tilfredsstille dét behov.



Udflugter

Desuden var der indlagt udflugter til middelalderborgen Bohus Fästning samt Telegrafstationen Grimeton, der ved sin indvielse i 1924 var et af de første steder, der trådløst kunne telegrafere over Atlanten. Stedet er i dag på Unescos liste over verdenskulturarv.

”Uden det ligefrem skal virke opdragende er det da sjovt at vise pigerne steder, de måske ikke selv var kommet i tanker om at besøge,” siger Thomas Berg-Juul med et smil på læben.

På turen deltog 35 sangere og en støttegruppe på 6 voksne, foruden dirigent, sangpædagog og akkompagnatør.






41 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page